Advokatforeningen

Aalborg
Advokatforening

Hvis du vil klage over en advokat, skal du
sende klagen til:

Advokatsamfundets sekretariat

Kromprinsessegade 28, 1306 København K

Tlf.nr. 33 96 97 98 - kl.9.30-12.30

Klager over advokatens regning (salærklager)

Hvis du er utilfreds med advokatens regning, vil klagen blive afgjort af Advokatnævnet. Fristen for at klage over en advokats salær er 1 år. Fristen regnes fra tidspunktet for den endelige afregning af salæret. Parterne kan ikke indbringe afgørelsen direkte for domstolene. Klage vedrørende salærer kan
indgives ved at gå ind på følgende link:

http://www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet/VilDuKlage/xKlageskema.aspx

Klager over advokatens behandling af dig eller din sag (disciplinærklager)

Hvis du er utilfreds med advokatens behandling af dig eller advokatens behandling af din sag, er det
Advokatnævnet, der skal afgøre sagen. En sådan klagesag kaldes en disciplinærklage. Fristen for at klage over en advokats adfærd er et år. Fristen regnes fra det tidspunkt, klager er blevet bekendt med
det forhold, der klages over. Advokater, der har fået en sanktion af Advokatnævnet kan indbringe afgørelsen for retten. Advokatnævnet og ikke klager er part i retssagen. Klage vedrørende salærer kan indgives ved at følge følgende link:

http://www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet/~/media/Advokatnaevnet/Adfaerdsklageskema%2008082013.ashx.


Erstatning

Advokatnævnet kan ikke tage stilling til, om du kan kræve erstatning af advokaten. Hvis du mener, at du har et erstatningskrav, må du selv anlægge sag mod advokaten ved de almindelig domstole.

Erstatningskrav mod advokaten forældes normalt på 3 år, dvs. kan ikke længere gøres gældende efter 3 år, efter at du blev bekendt eller burde blive bekendt med advokatens ansvarspådragende rådgivning. Den 3-årige forældelse løber stadigvæk, selv om du har indsendt en klage over advokaten.

Hvad sker der med klagerne?

Klagesagerne behandles af sekretariatet påfølgende måde:

Først beder man om en forklaring fra den advokat, der er klaget over. Du får en kopi af forklaringen og får mulighed for at protestere i et brev, hvis du ikke synes, at advokatens forklaring er rigtigt. Hvis du har været utilfreds med advokatens forklaring og har skrevet dette, skal advokaten på ny give en forklaring skriftligt.

I enkelte sager kan det være nødvendigt at bede om yderligere forklaringer fra dig eller advokaten, inden klagen kan afgøres.

Sagerne behandles på grundlag af det skriftlige materiale, men hver part kan anmode om at møde personligt for Advokatnævnet og afgive forklaring for at supplere det skriftlige materiale. Det er normalt ikke behov for, at man giver personligt møde.

Advokatnævnets kan afvise at behandle klager i følgende tilfælde:


  1. Hvis klagen er åbenbart grundløs, dvs. at du overhovedet ikke har haft grund til at klage.

  2. Hvis du ikke har retlig interesse i det forhold, som klagen angår, f.eks hvis du ikke har haft noget med sagen at gøre.

  3. Hvis klagen efter sin beskaffenhed ikke kan afgøres af Advokatnævnet. Her tænkes i første række på, at klagen skal afgøres af andre myndigheder eller af domstolene.

Hvem behandler klagerne?

Advokatnævnet består af 21 medlemmer. 9 medlemmer er advokater, 3 medlemmer er dommere og 9 øvrige medlemmer udpeges af Justitsministeriet.

Reglerne om klager over advokater findes i:


  1. Retsplejeloven kapitel 15 a og 15b som affattet ved nr. 277 af 9/6 1982

  2. Justitsministeriets bekendtgørelser nr.283 og284 af 22/6 1983 om Advokatnævnets og kredsbestyrelsernes virksomhed i klagesager.

Hvis du vil vide mere om klagesagsbehandlingen, kan du læse disse regler på Advokatnævnets hjemmeside:

http://www.advokatsamfundet.dk/Advokatnaevnet.aspx.